Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bergensposten, «Fra Søndhordland». Bladets Redaktør,
senere Statsminister Steen, der forresten en Tid havde
været Lies Lærer i Norsk, tog dem med en
Bemærkning om, at «den Lie, — han kunde nok med
Tiden komme til at skrive».
Hans poetiske Forsøg naaede, ialfald foreløbig,
ikke udenfor Vennernes Kreds. Han havde
Venskaber, som man kunde misunde en ung Student:
Bjørnson, I. E. Sars, Ole Bull og andre Kunstens
som Videnskabens Værende eller Vordende fra hin
geniale Tidsalder.
I Slutningen af sin Studentertid var han ogsaa
meget sammen med Vinje. De kunde godt med
hinanden, disse to. De var begge saa eiendommelige,
— den ene mere dunkelt-særegen, den anden mere
retningsløst-mangfoldig —, at de aldrig rigtig helt
kunde sogne ind nogetsteds; altsaa trængte de
hinanden. De havde saa mange Berøringspunkter, at
de forstod hinanden ogsaa. Begge var de, hver paa
sin Maade, Fantasimennesker med underliggende eller
isprængt stærk Realitetssans; det var urolige, uferdige
Naturer med mangehaande Vuer og Interesser og
Udviklingstidens stærke Trang til Meddelelse, af sine
mangfoldige usammenhængende, glimtvis geniale
Domme og Betragtninger vedrørende alle mulige Ting.
Men de var ogsaa ulige nok til at kunne interessere
hinanden. Lie havde mere Kraft, mere Mystik, mere
Pietet; Vinje havde den altherjende, hensynsløse Ironi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
