Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa dette Omraade synes Schweigaard ikke at
have paavirket ham. Han forstaar Grundloven som
de liberale Intelligensmænd fra 1830 (sml. Stangs
Grundlovsfortolkning), men gjennemfører sit Princip
modigere og bestemtere, saaledes som det kan
sømme sig for en Mand, der er opvoxet i
Februar-Ideernes Luft.
Hans Ven «Dølen» faar ordentlig paa Pukkelen,
fordi han (dengang) lærte en blot juridisk
Ministeransvarlighed. Saadan dølsk Begyndernaivitet kan vi
ikke længer hjælpe os med. Kongen vælger selv
Ministre, men vel at mærke i Overensstemmelse med
Opinionen; thi det er Folkets Fornuft, der skal
regjere, og Ministrene skal fremstaa som «Folkehjertets
til Bevidsthed klarnede Tanker». Naar Hjertet ikke
giver Tankerne Medhold, naar Folk og Ministre staar
mod hinanden, faar de sidste vige. I den Retning
er Udviklingen gaaet; og nu er vi komne saa langt,
siger han, at der fordres Lov om Statsraadernes
Deltagelse i Storthingets Forhandlinger; denne Lov
vil endnu bestemtere gjøre Statsraadsudnævnelserne
til Folkesag, «idet da tilslut den Tilstand vil
fremkomme, at Kongen kun kan tage Statsraader af
Storthingsmajoriteten.» (Udh. af Lie.)
Det er Parlamentarismens Tanke greit udtalt.
Overrasker Lie her ved Klarhed, saa læser man
med endnu større Forundring hans følgende
udenrigspolitiske Artikler («Krigen»; Ill. Nyhedsblad 1859.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
