Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han tager Oxen ved Hornene. «Foreningen
existerer i Grunden kun, saalænge og forsaavidt
Rigerne er principielt enige, saa længe som det ene
ikke krænker, hvad det andet anser for
Selvstændighedsspørgsmaal; alt andet er kun skjulte Former for
Krig» ... «At skilles fra Sverige er sørgeligt; men
mod at skilles fra vor Selvstændighed er dette for
intet at regne.» Og siden Regjeringen — ved at
tie — har forsømt at «tage Stød» for Landet i
denne Konflikt, saa faar nu Storthinget gjøre dette,
— «enten ved Mistillidsadresse mod Statsraaderne
eller ved Rigsret mod dem.»
I Christianiaposten har han et Digt om
Situationen; dets Stemning er mørk. Tidens Ængstelse
har smittet ham ; han ser med Angst paa vort Hærstel.
Ind fra Grænsen kommer et tungt Bud.
Svenskerne vil ikke være Brødre, men Herrer. Det
skinner af Hjelme og Kyradser bag Kjølen. Men
her? — Romantiske Drømme og Forsvarsløshed.
«Graakuften pløier, og Plogen skjær
i den Jord, hvor Harald holdt Thinge;
han pløier op Minder af Marken der,
men glemmer sin blottede Bringe.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
