Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De haarde Oplevelser havde ikke gjort Lie myg
i Principerne. Han var Februarmand som før, og
Sverdrup var en af dem, han først opsøgte.
Venskabet mellem disse Mænd udviklede sig, og det var
en Tid, da Lie var en Art Sekretær hos den store
Parlamentariker, skrev Komiteindstillinger for ham
o. desl. Han vankede meget i Arbeidersamfundet,
til hvis Fester han har skrevet mangt et gildt Digt.
Ogsaa her havde han Thomasine ved sin Side. «Mer
end engang,» fortæller Erik Lie, «har Mor og Eilert
Sundt opført Dansen i Arbeidersamfundet i den Tid.»
Foruden Lørdagsartikelen i Morgenposten fik Lie
(gjennem ßjørnson) den skandinaviske Artikel i «Norsk
Folkeblad».
Saa var der ogsaa en anden fattig Mand, som
ikke svigtede en Ven i Nøden, og det var gamle
Heltberg. Han kom og spurgte, om Lie vilde være
Norsklærer hos ham, og Lie svarede ja. Her paa
«Fabriken» følte han sig nok rigtig i sit Es. Nogen
at præke for, ny Jord at rydde og dyrke, unge,
sovende Kræfter at vække og begeistre, det var
noget for ham! Og Kræfter var her nok af.[1] Han
aabnede sin Rigdoms Sluser og holdt hver Morgen
Kl. 8—9 Foredrag for sine Apenninerrøvere om
Tidens Spørgsmaal, saa det lyste om dem. Men
atter skulde han opleve en Skuffelse. Røverne hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
