Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkestemning er forskjellig.» Heller ikke kunde han blive
Pietist. I 1877, ved de Tider, da han vankede i «mere
pietistiske Kredse»[1], holdt han i Studentersamfundet
en Række Foredrag «om Materialisme og Idealisme»
(utrykte), hvilke Foredrag ifølge Aftenbladets Referat
nærmest håndlede om Tro og Viden — fra Troens
Standpunkt. Noget Indlæg for dogmatisk Theologi
var de dog ikke. «Smukt og stærkt udtalte
Digteren, at Individet ikke skulde tage Standpunkt overfor
disse Spørgsmaal i Kraft af det tomme
Autoritetsprincip, men i Kraft af Personlighedens indre Kampe,
som Følge af frit Valg»; — ogsaa efter den
pietistiske Paavirkning hævder han sig altsaa som Søn
af Intelligensen fra aandslysere Dage.
Helt uden religiøse Kampe har hans Udvikling dog
ikke været, om de end væsentlig tilhører hans første
Ungdomshistorie. I hans Barndoms Angstdrømme har
endog Fanden spillet en Rolle — ved Siden af
Ganfinnen og Draugen.
«Det var ikke uden Forhistorie i mit eget
Liv,» skriver han i et Privatbrev, «at jeg lod David
Holst i «Den Fremsynte» knuges under den
umaadelige Helvedesangst, da han skulde konfirmeres. Min
Skrækfantasi har nok været tidlig i Gang der nord
paa og tat religiøs Retning. Som elleve-tolv Aars
Gut paa Tromsø havde jeg en Fortvivlelsens, Nat i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
