- Project Runeberg -  Jonas Lie. En udviklingshistorie /
139

(1893) [MARC] [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den var unational, «ukristelig»[1], og han saa med Uro
Johan Sverdrup «foretage sine politiske Manøvrer
udenfor det farlige Listerland». Almindelig
Intelligens- eller romantisk Bonderædsel var dette ikke,
sml. hans Biografi af Ueland (N. Folkebl. 1870),
hvor han netop overfor denne Rædsel fremhæver, at
vor Almue sidder inde med sin uafhængige nationale
Kultur, — en Indrømmelse, han ogsaa gjør overfor
Chr. Bruun, m. fl. Men overfor dennes videre
gaaende Bondekultur-Ideer er han reserveret; «det
er en kunstig national Vadmelskultur, som her,
ialfald delvis, prædikes,» siger han. Og «en
Vadmelskultur paa Grød og blaasur Melk lader sig ikke
længer kunstig arrangere hos os.» Tvertimod «skal
vi ønske, at vor Bonde skal bruge sit Hoved og
sine Arme til at gjøre sig Livet ligesaa modernt
behageligt og lyst, som det er i Stuen hos en dansk,
engelsk eller amerikansk Landmand.» Han tillægger
meget rationalistisk-realistisk, at «Aandens Sæd
forlanger altid sin materielt dyrkede Ager til at gro i.»
Ogsaa Maalstræverne, der «gjør Brud i vor
Litteratur,» er han lei paa.[2] Fra en anden Kant møder


[1] Ordet betyder nærmest: traditionsfiendtlig. I en
Anmeldelse af Sundts: «Renlighedsstellet i Norge» betegner
han denne Bog som «kristelig», fordi den røber Agtelse for
det historisk udviklede.
[2] Noget senere havde han overvundet Frygten for
dette Brud. «Der er ikke længer noget landsgyldigt Sprog,»
sagde han i en Samtale Høsten 1876; «ogsaa vort
Skriftsprog er opløst i Dialekter. Men et Landssprog maa vi jo
faa engang, og frem mod det er det, vi ror allesammen ...
dere Maalmænd paa den ene Side af Baaden og vi paa den
andre. Saa faar vi slide og ro paa hver vor Kant saa godt
vi formaar, og saa naar vi vel frem engang.»

I Digte 1889 har han selv et Digt paa «Maal»: Draugen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:56:09 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonaslie/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free