Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og glæde Nationen og bidrage til at gjøre
Fædrelandets Navn kjendt, — kjendt og agtet i den
Verdensopinion, af hvis Dom selve vor folkelige
Existens afhang.[1] Andagtsfuld indskibede han sig
for Rom, og glad tillige, — en Kunstens Pilegrim
paa Æventyrfærd til den evige Stad, søgende
Skjønheden.
Samtidig trykkes den alvorlige Mand ved
Følelsen af Ansvaret overfor Nationens Forventninger om
ham, Krav til ham...
«Da han en Høstkveld sad ombord i Skibet,
der skulde føre ham over Nordsjøen, havde
overvundet alle Forberedelser til den lange Reise, paa
hvilken han ledsagedes af sin Hustru og sine fire
Børn, havde sagt Farvel til alt, som bandt ham
hjemme, og med Italiens Sollys og blinkende
Skjønhed foran sig, gjennemstrømmedes han af en
forunderligt befriende Følelse, en Taknemmelighedens Glæde
ved endelig fuldt og helt at kunne «ofre Kaldet sin
udelte Kraft,» og jeg véd, at hvad der den
Kveld gjennemstrømmede hans Sjæl, var ikke en
forbigaaende Stemning, men en alvorlig Mands Følelse
af Ansvaret ligeoverfor de Forventninger, med hvilke
Nationen hilste ham til Afsked.»[2] —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
