Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personificeres Folkets egen aarhundredelange Kamp
for at skabe sig en Tilværelse. Efter tusind
Feilforsøg og Nederlag og mangfoldig spottet af den
fornuftige Hverdagslighed seirer han, personlig gaaende
under, og det spottende Folk tager nu velfornøiet
Frugterne af hans Livs Stræv.
Ved Baadbyggerens Side staar hans Hustru,
den eneste, som helt forstaar ham og tror paa ham,
saa hun i det afgjørende Øieblik endog vil ofre Livet
for hans Tanke. Vi har her i Grundtræk Lies ideale
Ægteskab. Men egentlig er Marit selve den norske
Kvinde, allegorisk personificeret. Hun er ikke vakker,
men har «et Par mærkelige Øine»; hendes Sind er
rent og enfoldigt; hun har et Hengivelsens Mod
uden Grænser for den, hun har sat sin Lid til, og
hendes Hjerte er det prøvede Guld.
Det er Tidens høie Kvindeideal i en fattig
Fiskerkones Skikkelse.
I «Finneblod» har Lie for en Gangs Skyld
givet sig helt sin Fantasi i Vold; vi drukner i
Havtaagemystik og drøm-øre Syner, gjennem hvilke en
fin liden Kjærlighedshistorie slynger sit lette Spind.
Det hele er en Feberdrøm; men vi føler, hvor det
har været ham en Nydelse at faa tumle sig frit en
Stund der nede i Draugens Verden.
Men i det sidste — og bedste — Stykke
gjenopstaar Per Skodje, forklaret og stærk — i Svend
Føyns Skikkelse. Her har vi for første Gang den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
