Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa kom Bjørnson til Tromsø, fik ham til at
fortælle, og fortælle andet end sligt, og saa kom Ø. til
Bevidsthed om sin Evne.
«Han var Improvisator. Stoffet var oftest
hentet fra det hørte og selvoplevede. Kompositionen var
svag, Fremstillingen mesterlig. Hans Fortællinger
var bedst, naar han fortalte dem første Gang,
umiddelbart ud af Inspirationen; da «spilte» han dem,
græd og lo, var to tre Personer med udmærket
Karakteristik. Ved Gjentagelse blev de mere og
mere flade og romanagtige, hvad han selv holdt for
Fuldkommengjørelse.
«Pennen kunde han ikke bruge, prøvede et Par
Gange, men det blev bare Klus. Han fortalte for
Bjørnson, for Jonas Lie, for Asbjørnsen, for
Kristofer Janson, for Undertegnede, bedst paa to- eller
firemands-Haand. Skulde han fortælle «til
Nedskrivning», pyntede han Historien ud med alskens
romantiske Tildigtninger og Leiebibliotheksstaffage, som han
selv syntes var det aller grommeste, og det blev
Skrab. Det eneste, som kunde litterært bruges af
hans Improvisationer og Fortællinger, var Motiver.
(Selv har jeg benyttet et Motiv af ham, nemlig i
«Tonens Magt»).» —
Det synes som om Øwre, da han selv ikke
kunde blive Nordlands Digter, ialfald vilde være alle
Nordlandsdigteres Inspirator. Da Lie havde
skrevet «Den Fremsynte», troede Øwre at have fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
