Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælpemiddel,» saa modig; han havde fundet Maaden svært
naturlig, han.
«Ja, jeg er Seer,» siger Lie; «jeg kan ikke
tænke mig en Ting til, men ser den, saadan som
man ser i Drømme ... da tænker man ikke, ser
bare de Syner, som kommer. Det er som Profeterne:
de ser Verdens Ende først, og siden Udviklingsledene
derhen ... I mine senere Bøger er det blir til
denne direkte Fremstillingsmaner, man taler om:
Billede efter Billede. — Derfor sidder jeg ogsaa
hver Gang og er ræd, ræd! for Udfaldet; jeg ved
aldrig, hvordan det kan gaa; — medens de andre,
de véd, hvad de skriver.»
— Det er Elisabeth, som er Skyld i Lodsens
Lidelser.
Hun er til en Begyndelse Romantikens «vilde
Pige», voxet op paa et Skjær hos en gammel mystisk
Fyr af en Smugler eller Gud véd hvad. Et
«Pigebarn med et tykt Haar om Ørene og en ragget
Hund i Hælene paa sig»; hun gaar ude paa Skjæret
og speider som en Fugl udover Havet; kommer saa
farende ind til den gamle i Stuen «med Veiret saa
at sige blæsende om sig» og aflægger sine Beretninger.
Siden flyttes hun til Byen, til Lodsoldermand
Becks, og blir et almindeligt Menneske. Men ikke
saa ahnindelig endda.
Hun er en Kraft- og Racekvinde. Men har et
lidet kvindeligt Svaghedstræk. Opvoxet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
