Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
den store Kunstners Kjærlighed» til Kunsten. Den,
som ikke kan blive Kunstner, med mindre han faar
den eller den Pigelil, er simpelthen ingen Kunstner.
Hans Indignation er berettiget; men det var ve!
sidst af alle Jonas Lie, der burde være misforstaaet paa
den Vis. Han havde skrevet en Bog til Forherligelse
af det gudbenaadede, naturbaarne Geni og af den
store Kjærlighed, der ene midt i Verdens Spot forstaar
Geniet og kan, under givne Omstændigheder, hjælpe
det til at samle sig i helt, kraftbevidst Arbeide; ud af
sit eget Livs og Hjertes Erfaring havde han forsøgt
at synge denne Geniets og Kjærlighedens Sang, —
og saa blir han tågen for en Filister/ der nægter
baade Geni og Kunst og vil erstatte Guddomsgnisten
med en lykkelig Forlovelse.*
Sagen var vel for det første den, at Lie ikke
havde kunnet udtrykke sig rigtig i dramatisk Form.
Dramaet forudsætter ikke blot Lyrikens «Ro»; det
kræver kunstnerisk Logik, kunstnerisk Beregning.
Den har Lie ikke stort af. Jeg formoder, at hvad
der i Grabow findes af fornuftigt dramatisk Arrange
ment, nærmest skyldes Fru Thomasine.
Men for det andet var Lie kommen lidt paa
Afstand fra den yngre Slægt. Han havde reist
* Skjønt Tiaarsterminen ikke var ude, forsvarede Lie
sig ved i Dagbladet at fortælle den hollandske Maler Quintin
Messys Historie. Han fortake den saa vakkert, at Irgens.
Hansen blev hel blid derved, og Striden jevnedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>