Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Den norske Intelligens stod blind og desorienteret,
og med Bønderne alene vilde Sverdrup neppe komme
langt. De vilde rømme sin Vei, bare de saa Snip
pen af en svensk Greve. Endsige hvis der skulde
forsøges med nogen af de bekjendte unionelle
«Lystleire» . . .
Derfor gjaldt det at mægle, dæmpe, berolige.
Særlig maatte Svenskerne beroliges med Hensyn til
Unionen. Altsaa iste Punkt: vi vil og kan ikke
skilles. Hidhen hører ogsaa Punkt 5, hvor «Re
publikens Eventyr» forsværges.
De brændende Spørgsmaal maa gjøres saa smaa
som muligt. Flagforslaget er dumt, forsaavidt det kunde
fremkalde den Misforstaaelse, at vi hadede Unionen.
Men da vi nu altsaa ikke gjør dette, — saa «lad
Nordmændene vifte med hvad Tørklæde, de vil»;
Sverige behøver virkelig ikke at ta den Slags Ting
høitideligt.
Vetospørgsmaalet vil han undgaa; altsaa væver
han det taskenspilleragtigt bort i det vidtløftige og
umulige Forslag om unionelt Forbundsraad, — hvor
efter han med nogenlunde frelst Samvittighed kan
finde det «ikke saa vigtigt». D. v. s. : lad os ikke
forivre os; lad os ikke kjøre os fast; der kunde
være andre Maader at ordne Forholdet paa ; Sverige
bør ikke sætte alt paa et Kort i denne Veto-Affære.
Fred ! Fred og Stilfærdighed, det er Lies Ønske
program, — indtil vi kan bli stærke nok til paany
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
