Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
nogen Overgang til den nationale Selvopgivelses
politik, fremgaar endvidere af, at han netop ved disse
Tider vender Opgivelsespartiet Ryggen.
Han indsaa mer og mer, at Intelligensen virke
lig hayde sveget sin Fortid.
For det første som Selvstændighedsparti. Da
i 1880 for første Gang et absolut Veto opstilledes
mod et saa godt som enstemmigt Nationalønske,
protesterede den ikke, saaledes som endnu Mændene
fra 1860 havde gjort; — den ofrede Nationalønsket
og støttede Vetoet. Imidlertid kunde dette endnu
til Nød være Diplomatik; man var ræd en Konflikt
og vilde have Afgjørelsen udsat til for Norge gun
stigere Tider. Men nu viste det sig, at Partiet
benyttede Fristen mellem Valgene til, med alskens
Midler, selv mindre loyale, som Blotstillelse af
Kongens Person, endog Skræmsler, at søge det
skete Overgreb anerkjendt i Nationen. Ja da denne
gjennem Valgene havde protesteret mod det passerede,
endog med Rigsretsflertal, saa at nu kunde det norske
Standpunkt i Nødsfald hævdes gjennem Handling,
— selv nu fastholdt Intelligenspartiet sin «Veto
politik». Saa maatte da Lie se, saa nødigt han
vilde : af dette Parti var intet mere at vente for vor
Selvstændighedssag.
For det andet fik han se, at det havde brudt
med sine Traditioner som Intelligens. Det begyndte
at fornægte Aandsfriheden, Tolerancen, den’ frie
1 5 — Jonas Lic.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
