Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
heds sunde Livsinstinkt fører ham ind paa den Vei
hvor han kan finde sin og Forældrenes Lykke.
Lies «Slutningsoptimisme» betyder en Tro paa
Livet, som maaske egentlig ser dybere end den
naturalistiske Over-Tro paa Omgivelsernes Magt. Ora
givelserne er stærke Trold; men Livet er Aand, der
beseirer Trolde. —
— Lie har med sine Sjøromaner sikkert havt
den Bihensigt at lære os Kjendskab og Kjærlighed
til vore Sjømænd, denne Kjærnestok af kjække Mænd,
hvem Landet skylder saa meget af sin Existens og
sin Hæder. De har sine Svagheder som vi andre.
Men Lie forstaar og forklarer ogsaa dem. Naar
man har læst «Rutland», snakker man f. Ex. ikke
let saa foragteligt om «fordrukne Skippere». «An
svaret! Ansvaret!» siger Kristensen, — Ansvaret
for Ladning og Liv . . . det kan bli mangen en af
disse hjertebrave Mænd saa tungt, at de uvilkaarligt
søger Bedøvelsens Glemsel. Adskillig Raahed ved
Sjømandslivet glider han over uden at fremstille den;
der er Sider ved Matroslivet i Land, han neppe nok
antyder *. Med Repliken tåger han det paa gam
meldags Maner : Sjømanden betegnes ved stadige
Sjømandsudtryk. For Lie falder dette saa naturlig
let, saa helt usøgt, at det ikke støder, men føles som
noget, der hører til, og Fortællingerne faar ved dette
* Sml. «Lodsen og hans Hustru» S. 160—62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
