Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
For os var den revolutionære Bevægelse i og
for sig en Garanti: Stormagterne fik snart andet at
gjøre end at æde Smaastater. Overhovedet havde
Frygten for national Undergang ført til underlige
Konsekvenser der hjemme. Af Frygt for Stormagterne
skulde vi gaa op i Sverige; af Frygt for Døden
skulde vi dræbe os selv! — En übetinget neutral
Stat, der ofrer sin Kraft paa fredelig Selvudvikling
og kulturelt Arbeide, har i «Verdensopinionens mo
ralske Beskyttelse» et Værn, der er stærkere end
Nordens tre «Hære» tilsammen.
Det store Fredshaab drager ham stærkt. Om
Wereschagins Krigsbilleder skriver han i Ude og
Hjemme (Juni 1882) en Artikel, der ender med
Overbevisning i Fredstanken. Han, der engang be
geistredes for Napoleon og troede paa «Krigens
heroiske Skjønhed», ser nu i Krigen «en oprørende,
i Barbarisme bundende Afskyelighed, som hvert Men
neske er pligtigt til at lægge sin Skjærv ind i Opi
nionen for at udrydde». Der er ogsaa forskjellige
stille Faktorer, som modarbeider den, — deriblandt
«paa Verdensironiens Vis» en, af hvilken man mindst
skulde vente det — : den almindelige Værnepligt.
Nu, da Spørgsmaalet om Krig eller Fred er «blevet
et Angstens ogsaa i hvert bedre Hjem», har Krigen
ikke saa let for at faa Folkestemningen for sig.
Egentlig tror han ved denne Tid ikke paa flere
Krige. Den fransk-tyske i 1870 havde afstedkommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
