Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Af Naturalisme blir der da ikke stort andet
igjen end «Kunstneren, som maler efter Naturen».
Han har ogsaa forsaavidt været Naturalist, som han
altid havde Blik for Milieuets Betydning, for Indi
videts Sammenhæng med Omgivelser og Slægt; sml.
allerede «Den Fremsynte». løvrigt staar han uden
for Skolen, tagende Belærelse, hvor han finder den.
Meningen i hans Redegjørelse er da ogsaa kortelig
den : lad mig faa være fri ! Lad mig faa skrive som
jeg selv vil; for paa anden Maade kan jeg ikke
skrive. —
— En Virkelighedsdigter, der ser Livet med
sit eget Øie og skildrer det med sin egen Teknik,
— det blir da Realisten Lies stolte Kunstnersig
nalement. Han har ikke taget det saa nøie med
Titelen. Han lod sig indskrive under hvilkensomhelst
Isme, hvor Kritiken bare vilde unde ham Plads.
Selv vidste han neppe, hvor han rettelig hørte hen,
hvorpaa det sker. Operationen med Ordet kræver en for-
skjellig kunstnerisk Udførelse i hver Litteratur. Hvad Zola
saaledes ud af sin lidenskabelige Nidkjærhed med slig Magt
kan udsige her i Syden, det kan ikke ligetil overflyttes til
os.» Han anerkjender forresten ikke Zola som Kunstner,
«naar han staar der med Vandbøtten, stærk og stor og brutal
med opbrættede Ærmer og Feiekosten i Næverne og feier
og brøler og beskriver Skarnets Art og Nederdrægtighed i
hver Krog, han spuler;» han er ham da snarere «en Art
moralsk Politimand og Samfundsreformator, en i Sydens
Lidenskab og Harme ivrende Eilert Sundt. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
