Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
rede og forgræmmede gamle Jomfru, Poesiens Rædsel
eller Spot fra Arilds Tid, saa vi blir tause derved,
grebne af en egen Medfølelsens Smerte.*
Vi forstaar da hans Energidyrkelse, hans Be
geistring for Kraften og det selvhævdende Mod. I
dette er Livets Ild, Livsviljen. Liv er Handling,
Vilje, Kraftudslag.
«Thi al dit Indres Tragten, dets dunkle Blink, dets Tanker,
det er kun Livets Længsel, som i dit Hjerte banker, —
kun Længsel imod Gjerning, som Stænglens imod Knoppen,
indtil den faar sin Seiersdag med Blomsten i Toppen.»**
Derfor skildrer han helst stærke Mænd og hele,
kvindelige, men i sin Kvindelighed kraftige Kvinder.
Derfor staar han — med al nedarvet Kjærlighed til
Tradition og Form — übetinget paa den unge, ufær
dige, stundom formløse Krafts Side overfor det i Tra
dition stivnede: han er Naturlighedens Digter. Gjen
nem Wergeland som gjennem Romantiken har han
vistnok faaet en hel Del Rousseau ind. Og Skole
aarenes Spanskrørstriber og Ørefigener og stille, sve
dende Samvittighedsangst har skjærpet hans Uvilje
mod den Regel og Fagon, der indbankes udenfra.
Men hans Elsk til det naturlige, det frivoxne, det,
der blir Form ud af sit eget ædle Væsens Lov, har
* Sml. forøvrigt fra hans tidligere Tid den kjække
Frøken Fasting i «Adam Schader».
** «Rimbrev til en Dramatung», Digte 89 S. 96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
