Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Forholdet mellem Mand og Kvinde, Kjærligheden,
har for disse Kvinder mistet sin Betydning. Det
er det ydre sociale Hensyn, som ene afgjør, om et
Forhold skal betragtes som Ægteskab eller som brott.
Men Lie har været forberedt paa saadant. Han
ved, at det er Kvinden, der er mest bøiet under
Konveniensen og dybest inficeret af dens Begrebs
forvirring. Marthas egen Søster, der dog ogsaa
gaar og dør under Konveaiensens Ban, er hos Lie
saa dannet raa overfor Martha i hendes Ulykke, at
hun siden selv forfærdes derover. «Slig kunde
Menneskene ufrivillig pine hverandre, gaa og træde
hverandre paa Hjerteroden, saa Blikket sænkedes og
Ryggen bøiedes.; — det kunde være ens egen
Søster, man slig gik og smaasnakkede med og var
smaasnil mod og stortrakkede paa.»
Men Cecilie bøder for sin Synd ved *åt bli den
lille Guts anden Mor, efterat hun saaledes har været
med paa at dræbe den første. Saa havde hun ial
fald ham at leve for, slutter Bogen vemodigt; den
stolte Cecilie maa for sit Livs tabte Høihed og Her
lighed nøies med «Smuler fra stakkars Marthas fat
tige Bord».
Hvor lidet han er med paa den abnorme
Kvindesag, der vil Kvindens Sag nåen og mod Man
dens, viser hans to prægtige Humoresker «Alligatoren»
(Otte FortÆnger) og «Et Hønsehode» (Trold II).
Det er den — i «Kommandørens Døtre» mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
