Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 3
at han optraadte offentlig i Slaget paa dens Side.
Sjelden har en Mands moralske Mod bfcstaaet en
haardere Prøve; — Jægers Bog havde vakt en for
færdelig Indignation. Og Lie havde et og andet
at tabe. At han bestod Prøven, gjenvandt ham den
Plads i Ungdommens Falanx, som han før havde
ofret ved sin lange Taushed.
Det var nærmest som et Stykke afsløret Liv,
Bogen greb ham, mindre som Kunstværk; — dens
Retning var ialfald ikke hans. «Sligt noget, som at
vi skulde have Interesse af at faa opskrevet ioo
enkelte Livshistorier med deres Detaljer og forskjel
lige Fagoner, er Tøv,» skriver han privat (om en
anden Bog); «det gjælder om at gi alle de hundrede
i én, — og det er Kunst, Aandens Greb i Materien.»
Han nævner her UOeuvre, «hvor Maleren, som til
slut hænger sig, egentlig ønsker et Maleri saa stort
som hele Paris, for i sin naturalistiske Iver at faa
hele Byen med de 100,000 Bygninger og 2,350,000
Mennesker ind i det,» —og fortsætter: «Det er
noget af dette, der nu skal gjennemgaaes hjemme,
tror jeg; men at løfte VirkeligW op af Virkelig
heåerne, — det er Kunst.» Som Livsafsløring havde
imidlertid Jægers Bog sin aller alvorligste Berettigelse.
Den Tro paa Diskussionsfriheden, han som ung
havde hævdet, men som de andre Intelligensmænd
havde opgivet, lever hos Lie endnu i fuld Werge
landsk Kraft. Han «hader Beslaglæggelser» og op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
