Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 8 3
Livsviljen, og i det storstilede Saga-Æventyr «Hauk
og Hadding» (Trold II) antyder han for os, at den
til syvende og sidst kanske har sin noksaa nødven
dige Plads i Livets Kamp. De to Venner blir Døds
fiender, fordi ingen af dem kan udholde at blive
overstraalet af den anden, og deres Liv blir en
vanvittig, tildels styg Væddekamp om, hvem der kan
naa høiest i Daad og Berømmelse. Men derved
fremtvinges Storværk, som ellers ikke vilde være
blevne øvede. Saaledes blir selve Misundelsen en
Livets Magt. ’ I Æventyret er dog Sindene større;
de to Høvdinger elsker hinanden i sit Had saaledes,
at da den ene af dem er død, finder den anden det
«ikke mere værd at leve». Det er Heltenes Mis
undelse. Sml. Anders Bratt, der saa let forvinder
Angeren over Vennemordet og selv ved det endnu
varme Lig ikke taaler at høre Vennen rose.
Digterens Sympathi følger i «Onde Magter» helt
«den svagere, finere Natur, Dekadenten, der gaar
under paa Grund af Overforfinelse i Samvittigheden;
af den egentlig Lie’ske Helt har Johnston dog Ge
nialiteten og Søndagsbarnslykken. Det er i denne
Skikkelse, Lie tåger Standpunkt overfor den dog
matiske Naturalismes Determinisme. Naturbestemt
heden, der tilsyneladende saa helt behersker vort
Hverdagsliv, har tilsidst alligevel sin mystiske Under
verden af Ansvar, d. v. s. Frihed. Det udviklede
Menneske har ved enhver Afgjørelse «den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
