Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Men efterhvert begyndte han at trives. Det var
velsignet at være i den store By, hvor man kan
indrette sig som man vil og leve saa übemærket
som man bare ønsker.* Og saa er der altid noget
at se. Hans historiske Sans liker Mindesmærker og
gamle Steder; men det moderne Liv er ham ikke
mindre tiltalende, og i Paris har han begge Dele i
Overflod — ved Siden af Samlinger og Udstillinger
til Fryd for sin Kunstsans.** Men mest elsker han
den parisiske Vaar. Naar Luften er som en Rus af
Løv- og Violduft, og Roserne kommer ind ad Portene
i Læssevis, medens Mursvalerne bygger Rede over
hans Balkon og kommer flagrende hver Morgen og
«hilser paa ham», uden at være «det mindste bange » r
— da blir Lie religiøs. «Er det ikke forunderligt,
at jeg skal faa Lov til at bo saa vakkert?»***
— Det var mange Slags Besøg, han fik, og
diverse Bistand og Hjælp, han maatte yde. Jeg
maa bare med Gru tænke paa, hvordan jeg selv bar
mig ad, da jeg kom til Paris første Gang . . .
Sent en svart Kveld kom jeg rullende ind paa
* Han er korresponderende Medlem af Foreningen Gens
des Lettres de France, men har nok aldrig benyttet sig af
sine Rettigheder som saadant.
** Brev til Frits Thaulow i Arresten (Dagbl. April
1888): «Jeg glæder mig til Vernissagedagen ; den er min
aarlige Høitid. »
*** Berg. Tid. 13 Juni 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
