Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
paa Levebrød). Han holder paa Johan Sverdrup
i det længste; men saa kommer unionelle og andre
Svigtninger til, og Lie ender med at erklære, at
«de kolde Landssvigere og Beregnere i Politiken
kan ikke noksom faa sin Dommedag». Kun er
han bange for at slippe Høire til Magten igjen;
han véd, hvad det vil sige : Udviklingsstansning
og nye Unionsfarer. Først da under Ministeriet
Steen det gamle norske Standpunkt i Unionspolitiken
gjenoptages, er han med igjen. «Det gaar ordent
lig bra nu,» skriver han (Novbr. 91); «det ser
virkelig ud, som om norske skal regjere i Norge.
Hele mit Liv har det (unionelle) Forhold været den
Mare, vi har levet under; Skuffelse paa Skuffelse;
-— endelig ser det ud til, at det skal lysne!»
Af den nordiske Drøm er kun en meget «aande
lig Skandinavisme» igjen: Skandinaviens Kunst og
Litteratur skal «give Udlandet Indtryk af et høit
staaende Kulturland»; og det ene Folk skal herved
tistaa det andet.* Det gjælder at opnaa «Verdens
opinionens moralske Beskyttelse». —
— Ved Siden af sine omfattende politiske og
humane Interesser, der har bragt en tysk Forfatter
(L. Marholm) til at betegne ham som den «mest
universelt medlevende og medfølende blandt Nordens
Forfattere», dyrker han i Stilhed sin dybe, halvt
* Aftenbladet 26 Okt. 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
