Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
leoner pr. Fabrik», — saa kunde det ikke langt
fra være Jonas Lie selv i et altfor lykkeligt Op
dagerøieblik. —
— Stille som han har levet i det fremmede
Land, blir der kun undtagelsesvis Tale om nogen
offentlig Optræden fra Lies Side. Her kan dog
nævnes de berømmelige Kunstner-Syttendemai’er i
Meudon, hvor Bjørnson og Lie regelmæssig var
Festens Bærere, og hvor Lie ganske tappert hævdede
Stillingen som Taler ved Bjørnsons Side, trods dennes
store formelle Overlegenhed. Særlig berømt blev
Maifesten under Verdensudstillingen, 1889. Det
var Revolutionsjubilæets Aar, og Festen havde des
uden sit demonstrative Element — : det svenske og
norske Gesandtskab havde efter høiere Ordre nægtet
at repræsentere Norge ved Udstillingen. 1 den An
ledning var Sindene lidt saare og Følelserne for det
officielt fornægtede Fædreland mere oppe end al
mindelig.
Bjørnson var reist hjem; Lie overtog Festtalen.
Man mødtes — ifølge Dagbladets Referat — Kl. 1 2 i
Udstillingens ungarske Restaurant under to norske
(trefarvede) Flag. Idet man satte sig til Bords,
spillede det ungarske Orkester op med «Ja vi elsker».
Lies Tale, der af en meningsberettiget Deltager er
mig betegnet som «den bedste Tale, han har hørt»,
fulgtes af begeistrede og mangfoldige Hurraer; Stem"
ningen steg, og ildfulde Taler for Dagen og Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
