Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
Det var Husets almindelige Venner, som var
budne.
Bjørnson holdt Festtalen. Han dvælede ved det
Kampliv, de to havde ført, — et alvorligt, strengt
Liv, der havde sat sine dybe Mærker. I korte Træk
skildrede han Lies digteriske Udvikling fra «den
store, uklare Mulighed», han var ved Begyndelsen
af sin Bane, til hvad han nu havde vundet af Klar
hed og Seir. Saa kom Lies «Brudetale». «Egent
lig var det ingen Tale ; Lie taler ikke.* Han snak
ker, og fortæller, og snakker lidt indimellem igjen,
og det gaar i Vei med mangeslags Forhindringer.»
Men Stemning var der i det, han sagde hin Kveld,
idet han med Champagneglasset i Haanden seierrig
saa tilbage over disse 25 Aars skiftende Seilads med
hende ombord; det hele var saadan et rørende Ud
tryk for stille, taknemmelig Lykke.
«Han begyndte med Champagnen. Champagne
skummet — hvidt og fint og let — mindede ham . . .
han maatte tænke paa Brudesløret. Og hvad han
nu sagde og fortake om hende, som han havde elsket
over al Begribelse, og som til hans store Forundring
havde villet ha ham — den lille underlige Student
med Hovedet fuldt af Finnetroldom og Forvirring —,
og som siden havde været hans Livs store Glæde og
Hjælp gjennem alle Slags Omvexlinger, — det var
* Sml. dog forrige Kapitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
