Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
til Paris. Og nu var det, han vovede den store
Beslutning: efter 12 Aars Fravær at gjense Norge;
— til syvende og sidst var det naturligvis ikke andet
end norsk Luft, som manglede ham. —
Det var en Beslutning, som havde været fattet
mer end en Gang før. «Gudbevares, som Far
længter efter Norge,» skriver Fru Isaachsen; «det
er næsten blevet sygeligt nu, tror jeg. — Vi var
paa Besøg hos en norsk F^amilje i Paris en Dag.
De havde netop faaet sendt en Plante fra Norge
— plantet i norsk Jord altsaa. Da Far engang troede
sig übemærket, saa jeg ham gaa hen til Planten,
vende Ryggen til Folk og andagtsfuld tåge en Haand
fuld af den «norske Jord» og føre op til Munden;
— enten han kyssede den eller spiste den, ved jeg
ikke! — men han saa rørendes høitidelig ud, saa
Jeg forstod, han elsker den Jorden høit. » — Men der
var altid kommet noget i Veien.
Det kunde ogsaa have sine Betænkeligheder.
At komme hjem, det var at komme midt indi op
revne Forhold, i Kamp og Kiv og Had, hvor Bror
staar mod Bror og Far mod Søn og selve National
følelsen er engageret. Men nu fik det bli alligevel.
Om Sommeren holder vel selv Nordmændene Fred,
og ialfald maa der kunne findes en Flek nogensteds
udenfor Landevei og By, hvor en norsk Digter endnu
kan faa hvile ved Fædrelandets Bryst uden at maatte
gjøre Rede for sine «Standpunkter».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
