Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Historie, kan tænke paa at springe over. Omvendt havde
Lie noget, som Bjørnson ikke havde: Lunets uudtømmelige
Velvilje, denne det Komiskes store Overbærenhed, der er
lige ved at gjare en Viclgcschrei til et ganske hyggelig Men*
neske, Satirens rappe Smæk, der giver et Smæld og dermed
afgjør Sagen; og dog var Bjørnson et let omgjængcligt og
meget medgjorligt Menneske, overfor hvem man ubetinget
altid havde Uret, naar man gjorde ham vred eller æggede
ham til Voldsomhed.
Men tiltrods for alle baade smaa og store Forskjelle fik
man dog altid, hvad enten man talte med den ene eller med
den anden, et Indtryk af, at det var den samme Ild, man sad
og varmede sig ved. Naturligvis maa dette have forandret
sig meget i Aarenes Løb. Men man faar dog endnu stadigt,
naar man ser paa dem fra en lang Afstand, en levende Følelse
af, at der er Sammenhæng imellem dem i selve Naturbunden,
og om et Par Hundrede Aar, naar alle ser paa dem fra en
lang Afstand, vil deres Navne ved de tusinde Leiligheder
komme til at følge hinanden i det samme Aandedræt som
Luthers og Zwinglis.»
— I dette år — 1870 — debuterte Lie. Da hadde Camilla
Collett forlengst skrevet «Amtmandens Døttre», Vinje var
død, Ibsen hadde forlatt landet og begynt sin store seiers*
gang over landene, mens Bjørnson «som en ung Gud» svang
herskerstaven på det hjemlige parnas — samtidig med at
Georg Brandes nede i Danmark slo vinduene op mot Europa.
Det var efter pariserkommunens tid. «Internasjonalen»
— denne mektige anarkistisk=revolusjonære forening som
hadde foreninger over hele kontinentet — fylte Europa med
skrekk, alt mens Marx’s og Lasalles skrifter føk som gnister
over verden.
Jonas Lie, som aldri lå for de brede almensetninger og
som aldri forsvor sig til noget parti, virket gjennem «Den
Fremsynte» både som nv og som gammel — ny, fordi boken
i all sin romantikk var så dypt virkelig; gammel, fordi den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
