Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
vertinnen. Disse penger måtte skaffes. De skulde i fellesskap
gå til den svenske bokhandler Nilsson i rue de Rivoli og si at
han skulde få forlagsretten til en bok som de selv samt
Ibsen og Strindberg skulde levere bidrag til og som skulde
komme ut til hosten mot at Nilsson straks utbetalte 1 000
francs. Bjørnson og Lie stirret på hinannen, de så jo Strind«
bergs fortvilelse. Resolutt gikk de til Nilsson, som lovet å
skaffe pengene. Men allerede den følgende dags morgen
kom Strindberg stormende og nervøs op til Lie. «Du,» sa
han, «jag har ncttop med posten helt overraskande fått
1 000 kronor från Sverige. Jag tror fra nu av på en gud!»
Det er overflødig å tilføic at affæren med Nilsson gikk
overstyr.
— I juni 1884 opholdt fru Collett sig i Paris og bodde i
et pensjonat i Citc Retiro, like ved Madclcinekirken. Hun
var misfornøiet med verden og misfornoiet med sig selv.
Hun skriver i et brev til Jonas Lie: «Jeg lever Dag for
Dag, Uge for Uge, i en saa slørende Knsomhed, at jeg bliver
rent modløs, og tror, at alt, hvad jeg bestemmer og griber
til, maa falde galt ud. Opholdet i Pensionen er i den sidste
Tid bleven mig rent utaalelige I den Tid da jeg til Over«
flod maa bære det aandelige Kvælningssystem, der nu en«
gang er sat i Værk, naar jeg vil tale et Ord med, er det,
som om man virkelig skulde kvæles mellem alle disse inter«
esseløse, intetsigende Mennesker.»
Det var med en overstrømmende clskverdighet at fru Col«
lett mottok landsmenns visitt på sitt enkle værelse til gården.
Hun opfattet det som en hyldest til dikterinncn, og der kom
noget over hennes hele vesen og adferd, som om hun mottok
i audiens. Hun fant frem nogen støvete glass fra veggskapet
og kikket med sine nærsynte øine gjennem dem mot vinduet
og satte dem så med et tilfreds nikk hen på bordet — —
F.n eftermiddag kom hun op i Avenue de la Grande«
Armée for å si farvel: allerede samme aften skulde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
