Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Kjære Lindseth!
––Angaaende Forholdet til Bjørnson, saa horer
jeg, at det skal være de Jægerske Sedelighedstheorier, som
skulde skilt os. For det første véd nu baade Du og enhver i
Norge, hvad jeg offentlig har skrevet om Jæger, at de pers
sonlige Ting der var aldeles fordømmelige fra ethvert Syns*
punkt, og jeg la Tryk paa dette to Gange i Aviserne; men
Beslaglæggelsen, at man vilde søge at kvæle ned en hel Sedes
lighedsdiskussion med .en Bog, hvori en Mand utvilsomt i
alvorlig Mening skreg ud sin Nod, — det var den, jeg paa
Opfordring fandt at ville sige min greie Mening om. Bjørns
son og jeg omgikkes rundelig et halvt Aar efter den Tid.
–Ved en Anledning sagde han mig, at han ikke likte,
jeg havde skrevet om den Sag. Men at det skulde været
nogen Grund til Brud, har hidtil ikke faldt mig ind; man
faar dog finde sig i, at F.ns Venner ikke altid gjør og mener
netop, hvad der gefaller En.–Men tilhage til Sagen, —
aldrig har jeg forstaat det saa, at det var paa Grund af den,
der er blit nogetslags Brud mellem Bjørnson og mig. —
Efter min Mening var det det. at han vilde bestemme
over, hvem jeg skulde omgaaes saavelsom over de Meninger,
jeg skulde ha. Her kom Irgens Hansen, som han selv havde
havt til Gjæst hos sig om Sommeren paa Aulestad og som
baade han og Karoline fortalte om og var meget glad i. Men
nu var der kommet en Kurre paa Traaden, saavidt jeg skjøns
ner om Bjørn og Theatret, — og saa hændte det, at da Irgens
Hansen kom ind paa en Kafé her, hvor vi og et helt Selskab
Skandinaver sad, reiste Bjornson sig og sagde, at den, som
«ikke følger mig, han mister mig». Paa dette skulde jeg alts
saa bryde et privat venligt Forhold til Irgens Hansen og
pludselig rende min Vei!
Jeg havde lidt mere ondt, end jeg vilde vise, for at svælge
den Kommando. Jeg begreb, jeg havde mistaget mig. naar
jeg tænkte mig kammeratslig Lighed med Bjørnson efter min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
