Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Ouverture af Jonas Tværmose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Ærgrelse forbi — men ak! — at min Moder saaledes
i samfulde tre Aar havde gaaet og ærgret sig uden
mindste Grund, det var hende fra den Dag af Grund
nok til at ærgre sig, saa længe hun levede.
Det er denne hendes Tilbøjelighed til at ærgre sig,
der er gaaet over i mit Blod. Jeg kan ikke lade være
at ærgre mig over tusinde Ting, som det var langt
klogere at le ad eller slet ikke bryde sig om — og det
er gruelig ærgerligt. Jeg har altid fuldt op med
Ærgrelser, og naar jeg ikke har andre, saa ærgrer jeg
mig altid over det: at jeg aldrig kan lade være at
ærgre mig.
Blandt andre Ærgrelser har jeg en Læge; det er
en overordenlig forstandig Mand, og derfor ærgrer det
mig dobbelt, naar vi er uenige, men det er vi saa godt
som altid. Uagtet jeg aldrig befinder mig vel, paastaar
han nemlig, at jeg slet ikke fejler Noget, og at jeg
snarere trænger til Sygdom end til Medicin.
Forleden Dag, da jeg under et Anfald af
Ildebefindende, sendte Bud efter ham, havde vi en Samtale,
der endte paa følgende Maade:
— Hr. Tværmose! Jeg siger Dem endnu en Gang:
De har ingen anden Sygdom end Deres Ærgrelser.
— Hr. Doktor! Jeg siger Dem endnu en Gang:
Dersom jeg ikke var syg, vilde jeg ikke ærgre mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
