Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommenhed og Ægteskabets Lyksalighed, der hindrer
dem fra at naa Brudeskamlen.
Jeg hører til disse Beklagelsesværdige.
Det er muligt, at en ond Fe allerede ved min
Vugge har sunget, at jeg skulde dø ugift, men det er
aldeles vist, at jeg ikke selv har drømt derom. Blandt
alle de Helte, der i min Barndom foresvævede mig
som Forbilleder, var der ikke en eneste Pebersvend.
Jeg kunde ikke tænke mig en Ridder uden Dame, en
Kæmpe uden Valkyrie, en Kriger uden Kæreste. Alle
mine Yndlings-Heroer omtaltes bestandig parvis: Aksel
og Valborg, Hagbart og Signe, Fritjof og Ingeborg,
Tristan og Isolde. Alle de Helte, der nævntes uden
noget »og«, saa som Alexander, Cæsar og Napoleon,
interesserede mig aldeles ikke. Jeg var derfor næppe
tolv Aar, før jeg begyndte at tænke paa et »Og« til
mine Fremtidsdrømme.
Hos fornuftige Folk begynder Elskovseventyrene
med, at man finder en Genstand for sin Kærlighed;
hos Idealister (vandrende Riddere, unge Piger og
romanlæsende Drengebørn) begynder de med, at man søger
en saadan. Jeg var, som sagt, Idealist og fik derfor
næppe Øjnene op, før jeg begyndte at søge efter det
Ideal, som jeg til Dato aldrig har fundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
