Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
samme Vej. Da man ventede hende hjem hvert
Øjeblik, kunde jeg maaske møde hende paa Tilbagevejen.
Min Beregning slog ind. Allerede langt borte
skimtede jeg oppe paa Stien et kvindeligt Væsen, der
ikke kunde være nogen Anden end hende. Stien
slyngede sig imidlertid ind i et Ellekrat, og jeg saa
hende nu ikke mere, før vi ved en Omdrejning stod
lige over for hinanden.
Turde jeg tro mine Øjne?
En tyk, sværlemmet, fregnet og næsten rødhaaret
Landsbymø, langt fra saa net som min Onkels
Tjenestepige, klædt i en frygtelig forskaaret Bomuldskjole,
sorte Strømper, og et Slags Hat, som Ingen ustraffet
skulde have baaret paa Københavns Gader, traadte mig
rødglødende og forpustet i Møde med et »Go Dau!«
saa bredt, at jeg næppe havde hørt Mage dertil i min
Barndom.
»Hellige Cecilia 1 Bed for mig!« var jeg nærved
at udbryde paa Katolsk, i den Tro, at onde Magter
koglede for mit Syn, men som Discipel af en oplyst
protestantisk Latinskole fattede jeg mig snart og udraabte:
»Det er dog vel aldrig Bodil Andresen?« —
»Itou! — Æ de itte den bette Jounas?« svarede
hun og rakte mig godmodig en stor mørkerød Lalle,
haard som Saalelæder.
Jeg glemmer aldrig den Samtale, vi førte paa
Hjemvejen til Møllen. Ethvert Ord, hun udtalte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
