Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
En Gang var jeg overbevist om at have fundet
Opløsningen paa mit Hjertes Gaade i Skikkelse af en
Skovriderdatter fra Sydsælland. Det var en ung, smuk,
høj, blond Pige, der oven i Købet hed Valborg — ret en
nordisk Skønhed. Den første Gang, jeg saa hende,
gik det mig som Holbergs Jeronimus; »det var ligesom
En ståk en Kniv i mit Hjerte, og jeg hørte en Røst,
sigende: »Der er den Jomfru Pernille, som Du skal
blive lykkelig ved!« Den anden Gang traf jeg hende
uheldigvis i en nationalkristelig Familie og gjorde da
to Opdagelser:
1) at hun hørte til den syngende Menighed — og
2) at hun sang falsk over al Beskrivelse.
Ingen af disse Opdagelser var i og for sig
afskrækkende. Man kan godt tænke sig sin Brud som tilhørende
en anden Trosbekendelse, naar hun er tolerant, og man
kan meget let finde sig i, at hun ikke synger rent, naar
hun blot kan lade være at synge, men en
Grundt-vigianerinde, der synger falsk — det er en permanent
Dissonants, en uopløselig Mislyd, som aldrig vilde
kunne bringes i en harmonisk Forbindelse med en
Ægtehalvdel, der har musikalsk Øre, og er saa nervøs,
som jeg altid har været. Jeg havde følgelig atter
taget fejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
