Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Skønne. Jeg trode hende saa godt, jeg kunde, men
ogsaa jeg havde her tabt Noget — nemlig Haabet om
at finde mit Ideal i den Etage.
En Gang julede jeg ovre i Sverig, og der syntes
jeg næsten at skimte mit Ideal, hvorhen jeg vendte
mit søgende Blik. Enhver, der har havt Lejlighed til
at lære de svenske Damers Elskværdighed at kende,
vil forstaa, hvor vanskeligt det maatte være for mig
dér at finde den Ene imellem de Mange. Endelig
fæstede jeg mit Blik paa den Elskeligste blandt alle de
Elskværdige. Det var en lille yndig, livlig, barnlig og
skælmsk Syttenaarspige, rig paa Følelse, Vid og
fremfor Alt paa Fantasi. Hun havde alle Betingelser for
at gøre en Mand lykkelig, men ak — hun havde én
Fejl, som skræmmede mig tilbage, før jeg fik sagt et
eneste Ord om min Kærlighed: hun var overtroisk.
At hun for ramme Alvor trode paa »Tomtegubber«
(Nisser), det kunde jeg tilgive, at hun trode paa de
magnetiske Indflydelsers Uimodstaaelighed, det var
allerede ængsteligt, men at hun fuldt og fast var
overbevist om, at ethvert Menneske havde et »andra jag«,
en Dobbeltgænger, der under særlige Omstændigheder
endogsaa kunde lade sig tilsyne — det var mig for
farligt! Jeg vilde ikke for Alt i Verden have en Kone,
der som Alkmene trode paa sin Mands Dobbeltgænger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
