Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - III. Fætterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii 7
Snefog sendte mig ud paa Blegdamsvejen for at hente
et glemt Brodérmønster. »Kan De virkelig nænne at
jage et Menneske ud i et saadant Hundevejr?« spurgte
den skikkelige Sjæl, der siden blev hendes Mand. —
»Gud! Det er jo min Fætter!« — svarede Pigebarnet
med et Smil, der paa den uskyldigste Maade udtrykte
hendes Forundring over, at Spørgeren ikke kunde se
Forskel paa en Fætter og et Menneske.
En anden Gang lod en anden Kusine mig staa to
Timer i Queue, for at skaffe hende en Téaterbillet, og
tilsagde mig derefter til om Aftenen at møde i
Vestibulen til Afhentning. Jeg mødte naturligvis paa
Klokkeslaget og maatte vente først en halv Time over den
fastsatte Tid, før Tragedien var til Ende, og siden en
halv Time, før Téatret var tømt, men traf hende
alligevel ikke; jeg skyndte mig derpaa meget urolig ned i
Stormgaden til hendes Moder for at erfare Aarsagen
til Udeblivelsen, og fik dér den Efterretning, at hun
havde overladt en Veninde sin Billet og var gaaet ud
til en Familie paa Toldbodvejen, hvor jeg endelig
maatte hente hende, travede nu atter hele Byen igennem,
kom til mit Bestemmelsessted Klokken halv tolv og fik
saa Skænd af min Kusine, fordi jeg havde ladet hende
vente saa længe. Da jeg fortalte Aarsagen dertil, tog
Fruen i Huset mit Parti og kendte for Ret, at det var
»den unge Herre, der havde Grund til at beklage sig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
