Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - IV. Onkelskab. Felix. Regine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
af dem og tilgive dem alle deres Daarskaber, men
uagtet alle disse Fordringer, der stilles til ham, har
han ikke det mindste Krav paa Respekt eller
Taknemmelighed.
Jeg kom en Gang til at tale med en fransk Kritiker
om de komiske Fædres Skæbne paa Scenen, og spurgte
ham, om han trode, at Publikum i et nyt Stykke vilde
taale, at en Scapin i Sønnernes Tjeneste pinte, plagede
og latterliggjorde de gamle Herrer. »Hvorfor ikke?«
— svarede han — »En moderne Forfatter vilde kun
ikke som Moliére paa Personlisten anføre Octavio og
Leander som Sønner af de gamle Syndebukke, han
vilde gøre de unge Mennesker til deres Nevøer, og
naar Argante og Geronte ikke var andet end Onkler,
vilde man naturligvis finde det aldeles i sin Orden, at
de maatte spytte i Bøssen til »det lille bitte Mulæsel«
og »den forbandede Gallej« — ja, man vilde endogsaa
more sig over, at de blev puttede i Sækken og
gennem-pryglede. »Man er Onkel, eller man er det ikke« —
siger Scribe.
Senere, da jeg beklagede mig over dette Votum
hos en dansk Vaudevillist, fik jeg omtrent samme Besked.
»I vor Praksis forekommer der kun tre Slags Onkler«
— sagde han. »Vi har:
de rige — de har egenlig ikke Andet at gøre i
Verden end at dø og lade sig arve; som oftest bliver
de blot omtalte i sidste Scene —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
