Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - IV. Onkelskab. Felix. Regine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
handlerinden paa østergade, for at købe et eller
Andet, der kunde gøre det fortryllende Dukkebarn
endnu dejligere.
Ventede Tante en Gang imellem efter den Lilles
Mening for længe med at fornye Pynten, saa bad det
søde Barn selv om, at hun maatte give den til den
lille Pige oppe paa Kvisten; det kunde Grandtante
aldrig modstaa. Saadant et Hjerte, som det Barn
havde, kunde ikke nok som beundres!
Blev den Lille ked af sit Legetøi og pillede det
itu for at se, hvad der var inden i, beundrede Tante
hendes Videbegærlighed; klippede hun sine Billedbøger
i Stykker, kunde Tante ikke Andet end beundre hendes
Kunstsans, og hittede hun paa de aller urimeligste
Fordringer, beundrede Tante hendes Urimeligheder som
geniale Indfald.
En Søndag Eftermiddag, da baade^ Tante og
Tjenestepigen forgæves havde udtømt deres
Opfindsomhed for at underholde hende, satte hun sig til at græde
— hvorfor vilde hun ikke sige, i Begyndelsen vidste
hun det vel næppe selv. Endelig slåp det ud: Hun
vidste ikke, hvorfra hun skulde faa fire hvide Mus, der
kunde trække hendes lille Tin-Karét. Dette mageløse
Indfald blev i en hel Maaned fortalt alle besøgende
Medtanter og Veninder til almindelig Beundring, og
Følgen blev naturligvis, at hele den beundrende Flok
løb Byen rundt, indtil det ønskede Forspand var fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
