- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
112

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

den fede Kalv, der skulde slagtes, fordi han havde faaet
saadan en Svoger igen!

Mine to salig Søstre skaffede mig hver sin Svoger.
Det var et Par højst forskellige Personligheder, jeg
saaledes fik til beaux fréres.

De to »smukke Brødre« var, førend de blev
sammenknyttede ved Svogerskabets Baand, saa langt fra at
staa i noget kødeligt eller aandeligt Slægtskab med
hinanden, som det vel var muligt. De havde været
Skolekammerater og var allerede i Latinskolen blevne
døbte med et Par meget betegnende Kendingsnavne:
Den Ene kaldte man »Patricieren«, den Anden
»Plebejeren«. Aarsagen hertil var, at de begge
søgte deres Selskab uden for Klassen, »Patricieren«
helst blandt Mesterlektianerne, selv om han maatte
døje Adskilligt af disse overordnede Væsener,
»Plebejeren« helst i Fukseklassen, hvor han kunde blive
beundret som en Allerhelvedes-Karl. Denne
Tilbøjelighed til at søge sin Storhed i forskellig Retning skilte
snart deres Veje og gjorde dem til to fuldstændige
Modsætninger.

Min Svoger Patricieren giftede sig som ung
Embedsmand med min ældste Søster, der var bleven
opdraget i den fornemme Del af min Familie og syntes
at have ret gode medfødte Anlæg til Fornemhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free