Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
valsen af »Wilhelm Tell« — »det var dog for galt at
komme med en saadan Lirekassemusik!« — Kandidat
Suderup var Byens Løve og Byens Geni. Han skrev
til almindelig Beundring for sit lille Publikum en Mængde
henrivende Digte, som rigtig nok til Dels var tagne
paa Kredit hos forskellige ubekendte Forfattere, og
komponerede Fantasier, Romancer og Danse, som man
aldrig før havde hørt paa den Kant af Landet, og som
gjorde uhyre Lykke især hos de Damer, han dedicerede
dem til. At han fik Informationer i Mængde, og at
man betragtede det som en stor Lykke for Byen at faa
ham til Organist i Stedet for den gamle, der døde kort
efter hans Ankomst, siger sig selv.
En jysk Kromand viste mig en Gang en
Fortegnelse over sine Skyldnere og sit Tilgodehavende.
Ved Navnene paa dem, der var flyttede fra Sognet
havde den gode Mand, der ikke var stærk i
Retskrivning, tilføjet Ordene: »flydt herfra«. En lignende
Bemærkning havde jeg allerede i Tankerne tilføjet
Suderups Rubrik i min Erindring, da jeg en Dag
modtog tre Breve.
Det første, jeg aabnede, var fra Suderup. Det var
en Underretning om, at han, der i et Aarstid havde
været hemmelig forlovet med min Søster og nu var
kommen paa en grøn Gren, agtede at gifte sig med
hende. Da det var hans Ønske saa vidt mulig at staa
paa en venskabelig Fod med sine vordende Slægtninge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>