Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ho
rent lade være at gifte sig, end saare en gammel
Ungkarls Øre med en Bryllupssalme!
Hvor tungt mit Hjerte har været ved Brylluper i
Almindelighed, har jeg dog aldrig nogensinde i et
Brudefølge havt en slig Følelse, som da jeg saa dette
Par række hinanden Haanden. En Begravelse kan ret
være en Glædesfest i Sammenligning med et saadant
Bryllup 1
Stor havde Suderup altid været, men dobbelt
imponerende var hans Storhed bleven fra det Øjeblik, da
han optraadte som Ægteskabskandidat. Naar han talte
til Familien om sin Stilling i Jylland, skulde man tro,
at hele Halvøen tilhørte ham, og naar han talte med
Fremmede om sit Giftermaal, kunde de let faa den
Tro, at han var bleven besvogret med lutter
Fornemheder og kunde vente hele Formuer i Medgift. Uagtet
den fornemme Del af Familien var kommen saa lidt i
Berørelse med Brudeparret, som det var muligt, uden
at bryde med Formen, hed det nu først og sidst: »min
Svoger Justitsraaden«, »vor Tante Generalinden« (Enke
efter en Generalkonsul) og »vor gamle Onkel,
Kammerherren« (en pensioneret Hofidiot, der i Grunden slet
ikke stod i noget Slægtskabsforhold til os); selv min
Ringhed betegnede han som »min Svoger Jonas — den
rige Tværmose, som De nok véd«, og et Par unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
