Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
paa seks Aar, der havde mistet begge sine Forældre, et
Pragteksemplar af »les enfants terribles«. Det varede
ikke længe, før jeg var som hjemme i Familien, og
efter Haanden avancerede jeg til Fruens altbetroede
Raadgiver, Frøken Alvildas Sproglærer og den lille
Rolfs Legekammerat eller Bussemand efter
Omstændighederne. Et Par Aftener om Ugen havde jeg nu
besatte med at læse Fransk og rette Stil for min
smukke Elev, fortælle Krøniker for Puslingen og fungere
som Mægler og Tolk mellem Fruen og den unge
Kunstner, der havde lejet Kvistværelset. De To
disputerede altid. Han var lige saa langt forud for vor
Tid, som hun var bag efter den, og da de begge —
som Damer og Kunstnere i Almindelighed — ansaa sig
for emanciperede fra det Pedanteri, som man kalder
Logik, førte deres Disputer ofte til de mest overraskende
Resultater. Disse Aftener og især den Fornøjelse, jeg
havde af mine Lektioner, forsonede mig inden kort Tid
med Mælkevognenes Rumlen, de stejle og smalle Trapper
og det låve Loft — jeg tror endogsaa at de halvvejs
forsonede mig med Tante Urania.
Paa den Tid besøgte jeg stundom en Familie, hos
hvem hun ogsaa havde sin Gang i Huset. En Aften
var jeg i denne Familie kommen i Selskab med et Par
gamle Frøkener, der gjorde sig al mulig Umage for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
