Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Alting derhjemme saa forandret, at jeg var nær ved
ikke at kende Huset igen.
Jeg havde faaet nye Gardiner, et nyt smukt
Pibe-brædt med Lilier, Fuksier og Glemmigejer paa og et
nydeligt broderet Tæppe under mit Arbejdsbord; mine
Vinduer var forvandlede til en Blomsterhave: Fire af
Frøken Alvildas smukkeste Roser, to store blomstrende
Nerier, og jeg véd ikke hvor mange Resedaer, Levkøjer
og Nelliker duftede mig i Møde.
»Men hvad er det, De har gjort, bedste Fru
Salling?« udbrød jeg aldeles overvældet af al den Stads
og Blomsterduft.
»Vi har tænkt paa Dem, mens De var borte, som
De serl« svarede den Gamle og klappede mig paa
Skulderen.
Jeg søgte nu, saa godt jeg kunde, at takke Moder
og Datter for denne Overraskelse. Moderen smiskede,
gik bag ved Datteren og gjorde et betydningsfuldt
Kast paa Hovedet, der sagde saa meget som: Det er
hende, der er Mester for det Altsammen I Jeg
fordoblede altsaa mine Taksigelser til den unge Pige, og
i det Samme listede Mama sig bort.
Alvilda havde endnu ikke talt et Ord, hun var
purpurrød helt op til de smukke Øjne, men efter et
umiskendeligt Træk ved Munden at dømme syntes det
snarere at være Harme end Undseelse, der farvede
hendes Kinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
