Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
paa Gangstien, syngende den bellmanske Kvartet, hvori
Bassen uafladelig gentager »Gubben han är gammal,
Gubben han är gammal«.
Hvad skulde nu det betyde?
Efter endt Vandring kom vi tilbage til Bellevue,
hvor jeg havde sikret os et Kabinet og bestilt
Aftensmad. Værelset ved Siden af havde Kunstnerne optaget.
Idet vi gik forbi Vinduet, fløj de alle hen til Ruderne
for at betragte mig endnu en Gang. Havde jeg været
en Recensent, kunde de ikke have vist mig større
Opmærksomhed. Der var en overordenlig lystig Stemning
derinde hos dem, og vi flk vor Del af Jubelen, da den
tynde Bræddevæg, mellem Værelserne, tillod os at høre
hvert Ord, der blev talt.
Under Maaltidet blev der sunget Kvartetter, holdt
Taler og drukket Skaaler i Mængde. Paa én Gang
raabte et af de lystige Medlemmer: »Nu synger
Malmberg en Visel«
»Nej Gu’ gør Malmberg ej!« svarede den unge
Kunstner bestemt. »Jeg har sagt Jer, at jeg synger
ingen Viser i Dag«.
»Ja saa skal Bur mand synge!« raabte den Forrige.
»Op med Burmand!« skreg hele Koret.
— Burmand skal improvisere! —
— Digteren Burmand har Ordet! — Stille!
»Vil I have min herlige Vise om den ulykkelige
Maler, der slog sig til Terpentindunken i Fortvivlelse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
