Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
içi
Hvad skal I da gribe til, naar I har faaet Fanden
indenfor Døren? — I skal ikke høre paa ham, I skal
ikke svare ham hverken Ondt eller Godt, I skal lade,
som om I slet ikke ser ham, skynde Jer ud af Huset
og slaa et Kors efter Jer, naar I er vel ude.«
Denne Tale kunde jeg have Lyst til at holde for
Enhver, der paa nogen Maade kan komme i Berørelse
med Tante Urania, ti hun har utrolig meget til Fælles
med den omtalte Person med Hestefoden. Ligesom
han, tror hun at have Lov til Alt, og ligesom han,
generer hun sig aldrig for at gøre, hvad hun en Gang
har faaet Lov til; men fremfor ham har hun et
umaade-ligt Fortrin, som hun aldrig glemmer at gøre gældende,
og det er: at hun er Dame. Netop derfor er det ti
Gange farligere at komme i Kast med hende, end med
ham, hvis Oldemoder hun synes at være. Faren er let
at paavise.
Den franske Gesandt foreholdt en Gang Storvisiren
det Barbariske i at putte Damer i en Sæk og lade dem
gaa til Bunds i Bosporus. »Det er kun de Ondartede,
vi putter i Sækken« — svarede Tyrken og trak paa
Skuldrene — »Hvad Andet er der at gøre? — Bastonade
kan vi jo dog ikke give deml« — tilføjede han galant.
Vort Galan ter gaar endnu videre end Tyrkens.
Det er utroligt, hvilke Ting et ondartet Fruentimmer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
