Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Klog af Skade havde jeg foresat mig, ikke under
nogen Betingelse at indlade mig med min farlige Niece.
Jeg henvendte under det hele Foretagende ikke en
eneste Replik til hende, og naar hun talte til mig,
svarede jeg saa kort som muligt, helst med Ja, Nej,
Naa og Saa; men derfor undgik jeg naturligvis ikke at
ærgre mig over hende. De andre Medlemmer af
Komiteen var Damer, og lod sig som Følge deraf
meget hurtig imponere af hendes mere end mandhaftige
Optræden i Møderne. Ogsaa her handlede hun stadig
paa de Andres Vegne, og vidste altid bag efter at
forskanse sig bag den gyldne Sentens: »Gjort Gerning
staar ikke til at ændre.« Ansaa hun det en Gang
imellem for nødvendigt at ty til den almindelige
Stemmeret, saa bearbejdede hun de Andre, hver for
sig før Mødet og fremsatte derpaa sit Forslag som
Noget, hvorom Alle var enige. Ingen vilde da være
ene mod Fru Landskræk og alle de Andre, derfor tav
Alle, og Tavshed var jo Samtykke. Bag efter opdagede
de maaske, at de Alle havde været enige i modsat
Retning, men hvem skøttede saa om at blotte sin
Svaghed? I den Henseende ligner alle Komitémedlemmer,
kvindelige og mandlige, hinanden, og min Niece vilde
have været Mand for at løbe af med hvilken som helst
Komité; hun var Manden for det Hele og Mand for at
gøre, hvad det skulde være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
