Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Uge nærmere! — Vogt Dig!« — og jeg er meget
villig til at tro paa Fortællingen.
Et Brev, der paa den tydeligste Maade havde
forkyndt mig den allergruligste Forfølgelse af min onde
Genius, kunde ikke have sat mig i en mere ubehagelig
Stemning, end denne ene Linie, hvis Mening var mig
ubegribelig. Til sidst slog jeg mig dog til Ro med
den Fortolkning: at ikke en Gang en skyldig
Taksigelse vilde hun afsende under en Adresse, der var
bleven hende saa ubehagelig, som min. Man vil jo saa
gerne tro, hvad man ønsker, og jeg syntes nu, hun
kunde have god Grund til at opgive mig. Det var
imidlertid ikke hendes Mening. Tvært imod!
En Dag sidst i Aaret var jeg buden til
Middagsgilde hos en gammel Ven og fordums Kollega, der nu
er Chef for det Kontor, hvori jeg som Yngre en Gang
var Kancellist.
Der var stor Stads paa Færde. Han var — jeg
husker ikke i hvilken Anledning — bleven benaadet
med en Udnævnelse, der indførte ham under
Virkelighedens Kategori i sjette Klasse Nr. seks; tidligere
havde han hørt til de mystiske Væsener i
Rangforordningens syvende Klasse, der lige som den famøse
niende er indrettet for de »Andre«. Med andre Ord:
Han var avanceret fra »andre Kancelliraader« til »virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
