Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Vished, og han har altid været forbandet vel
underrettet om den Slags Affærer. Pas paa, om der ikke
stikker Noget derunder!
— Aa, gaa hen og læg Dig! — God Nat!
— Sov vel!
Jeg forsøgte at følge hans Raad; men det vilde
ikke lykkes mig. Om det var den ene Kancelliraads
alt for rigelige Beværtning, der tyngede paa mit Hjerte,
eller det var den andens alt for fantastiske
Underholdning, der spøgede i min Hjerne, skal jeg ikke
afgøre, men afgjort var det, at jeg ingen Søvn skulde
faa. Saa snart jeg lukkede mine Øjne, saa jeg et
uendeligt Bord besat med »Himmelens Fugle og Jordens
Dyr« — i stegt Tilstand — og omgivet med sortkjolede
og hvidhalsede Rangspersoner, fare forbi med
Jernbaneflugt, og hver Gang jeg var ved at falde i Søvn, for
jeg op som vækket af et elektrisk Stød. Jeg syntes,
at Kancelliraad Beitzer bad om Ordet.
I en søvnløs Nat kan man ængste sig ved de
største Urimeligheder. »Om der nu virkelig var Noget
i det!« gentog jeg den ene Gang efter den anden og
udmalede mig en Række af de taabeligste Muligheder
— højst forskellige, men allesammen lige i ét Punkt:
at det var mig, der blev til Skam og Spot for hele
Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
