Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
219
Han saa paa mig over Brillerne med det samme
stirrende stendøde Blik, han om Natten havde sendt
mig fra Broschen, tav en Stund for at samle mine
usammenhængende Udbrud og kneb Øjnene sammen,
som om han søgte efter en fjern utydelig Genstand.
Endelig klaredes det for ham.
»Naa—aa! — Det er Deres Udnævnelse, De taler
om. Jo, den Sag har sin Rigtighed« — svarede han
uden mindste Tegn til Medfølelse, tog Pennen fra Øret
og gjorde en Antegnelse i Protokollen.
»Hr. Kancelliraad! Det er da ikke Deres Alvor?«
raabte jeg forfærdet.
»Hr. Kammerraad! Jeg tillader mig aldrig at spøge
med Udnævnelser« — svarede han med isnende Alvor.
Jeg havde aldrig kunnet forstaa, hvorledes en tom
Titel var i Stand til at overvælde et sundt og fornuftigt
Menneskes Nervesystem. Nu følte jeg, hvad jeg ikke
havde været i Stand til at udtænke. Ingen Tiltale —
end ikke det mest sammenknugede Udtryk for en
Uvens Forbitrelse — er nogen Sinde trængt mig
saaledes gennem Marv og Ben som dette betydnings- og
betoningsløse »Hr. Kammerraad«. Kan en saadan Lyd
hos Andre vække behagelige Følelser af samme
Styrke som de tilintetgørende, der for gennem mig ved
dette Ord, saa er det ikke saa underligt, at de gør det
Utrolige, for at faa den at høre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
