Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
har nogen medfødt Rang, saa giver man
Embedsmændene Rangen som Naadegave i Daaben. Man
døber Kontorchefen til Justitsraad og
Departementschefen til Etatsraad, det forstaar Enhver, og det er i
sin Orden. Var jeg Embedsmand, vilde jeg naturligvis
ogsaa have den Titel, der hørte til mit Embede, men
nu har jeg intet Embede. Jeg staar ikke i Statens
Tjeneste, og den Titel, der kan være særdeles passende
for en Tiendekommissær, bliver latterlig, naar den
raabes efter mig, der ikke er Andet end Privatmand.
Det klinger akkurat, som naar man spotvis kalder en
Vægter »Hr. Justitsraad!«
— Men De er jo Kammerraad. De er jo udnævnt,
og det er Betingelsen for at være Kammerraad.
— Nej, jeg ber! Den første Betingelse er min
egen Vilje. Hvem som helst kan udnævne mig til
Hofnar og Folkenar, men det beror paa mig selv, om
jeg vil være Nar for Hof og Folk eller ikke, og vil
jeg ikke være det, saa maatte jeg være Nar, om jeg
vilde hedde det. Og jeg vil ikke være til Nar. Jeg
forlanger at faa Udnævnelsen kasseret.
Etatsraaden bød mig atter sin Daase.
— Lad os nu tænke os, at De ikke forlangte det!
— Saa vilde enhver af mine Bekendte være
fuldstændig berettiget til at le mig ud.
— Deres Bekendte vil snart faa Sammenhængen
at vide, og ingen Ubekendt vil finde den mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
