Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
til at indbilde sig det, havde han kun altfor gode
Anlæg!
Som hæslige Folk i Almindelighed havde han den
Lykke ikke at ane, hvor grim og latterlig han saa ud,
og da jeg gik min første Pilegrimsgang gennem Byens
Gader, mærkede jeg tydelig nok, at den Opsigt, han
gjorde, forekom ham i høj Grad smigrende. Den stolte
Bevidsthed, at han nu havde tilkæmpet sig den saa
længe ønskede Lykke: rigtig og virkelig at være
kommen til Hovedstaden og spadsere gennem den saa
meget omtalte Østergade med sin • bedste Ven,
forvandlede vor Gang til et Triumftog, og et Triumftog
maa jo helst gøre saa stor Opsigt som muligt. Hele
København skulde vide, at det var ham, der havde
drevet det saa vidt, og derfor talte han endnu højere
end han plejede, ret som om det vilde være et Skaar
i hans Lykke, hvis et eller andet tunghørt Menneske
ikke blev opmærksom paa hans udprægede Molbodialekt.
Jeg havde en Følelse, som jeg gik med »den spanske
Kappe«. Alle Forbigaaende, Bekendte og Ubekendte,
vendte sig om og saa efter os, og jo mere Opsigt vi
gjorde, jo gladere blev Dimling, og jo højere talte han.
Til Sidst blev jeg nødt til at tysse paa ham, og betro
ham, at man ikke talte saa højt i København.
»Ja hvad gør det?« — udbrød han om muligt endnu
mere højrøstet. »Vi er jo heller ikke Københavnere
men Molboer.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
