Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
hverken var Portugiser eller Laplænder, men en ægte
indfødt Molbo. Som Følge heraf indrømmede straks
begge de Stridende, at de havde tabt Væddemaalet,
der maatte afgøres paa Stedet, og de udbad sig
naturligvis den Ære, at vi som Dommere vilde assistere ved
denne Lejlighed.
Mine Forsøg paa at frelse Offeret mislykkedes
fuldstændigt. Syenskeren, der lige som alle hans
Landsmænd var Mester i den grusomme Sport, man paa
Svensk kalder »Drift«, havde allerede bemægtiget sig
ham helt og holdent ved nogle Spørgsmaal om
Sandfærdigheden af de saakaldte Molbohistorier, og Dimling
var altfor lykkelig over her at kunde optræde som
særlig Sagkyndig, til at jeg skulde kunne løsrive ham,
uden at fortælle ham, hvorledes Sagerne stod. Det
havde jeg, som sagt, besluttet for ingen Pris at gøre,
og følgelig maatte jeg finde mig i, at min stakkels
Dimling ikke blot for Kotteriet men for alle de
tilstedeværende Gæster gjorde sig til Spot og Spe paa
de forskelligste Maader. Doktoren fik ham til at
deklamere, og Stub fik ham til at synge, alt for at
klare Begreberne om de mærkværdige Molboer, og
mine Indsigelser mod Præstationerne hjalp ikke. Alle
var enige om, at »der ikke var Noget deri«, Dimling
var enig med Majoriteten, og jeg — ja jeg maatte tie
og ærgre mig, ti det eneste Argument, der kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
